Julemad og dit mave-tarmsystem

Julen er en tid, hvor maden er en del af julehyggen og traditionerne. Vi skal til julefrokoster med kollegaerne, vennerne og familien. Vi får serveret skåle og fade med juleknas og kager. Og på selve juledagene, har mad og drikke en helt central rolle.

Alt dette sender vores mave-tarmsystem på overarbejde. Bl.a. fordi vi tit får spist mere end vi normalt gør i hverdagen, og ofte er det tung og fed mad, eventuelt kombineret med alkohol. Samtidig bevæger vi os også ofte lidt mindre end ellers. Derfor kan julen for mange, være en højtid med mave-tarmproblemer som f.eks. halsbrænd, forstoppelse, oppustethed og mavesmerter.

Fordøjelsen

Mave-tarmsystemet er hos de fleste, normalt en velfungerende mekanisme, der har til opgave at omsætte maden vi indtager, trække næring ud af den og udskille affaldsstofferne.

Problemer med fordøjelsen skyldes ofte en forstyrrelse i mave-tarmsystemets normale funktion. Den typiske årsag er ens spisevaner. Det kan være ting som at spise meget store måltider, med stort indhold af fedt og/eller proteiner, som vi ofte gør i juletiden. Dette kan føre til langsom mave-tarmfunktion og give en fornemmelse af en ”tung” mave. Eller det kan være man får spist for hurtigt og derved får slugt en masse luft, der kan føre til udspilet mave og luftgener i systemet. Ud over ens spisevaner, så har ens motionsvaner også en betydning. Tit er vi mindre aktive i juledagene, hvor man sidder meget ned og nyder alle lækkerierne. Ved lav fysisk aktivitet, nedsættes tarmens bevægelser og derved øges risikoen for oppustethed og forstoppelse.

Råd til at mindske problemer med fordøjelsen i julen:

  • Spis i dit normale tempo og husk at smage og nyde maden.
  • Spis gerne små portioner af gangen, så dit mave-tarmsystem kan følge med.
  • Spis varieret.
  • Hold eventuelt små pauser mellem retterne, hvor du går lidt rundt.
  • Husk at drikke vand.

Til sidst skal nævnes at, problemer med mave-tarmsystemet i juletiden på grund af fordøjelsesbesvær, er ikke farligt. Det er blot din krop der fortæller dig, at systemet ikke er begejstret for den belastning det udsættes for. Det er derfor i sidste ende dit eget valg, om du vil gennemgå fordøjelsesbesværets lidelser efter julemiddagene. Eller om du vil spise med omtanke for dit mave-tarmsystem.

Bevægelse og mave-tarmsystemet

Hvor meget du bevæger dig til dagligt har stor betydning for hvordan dit mave-tarmsystem fungerer.

Nedsat aktivitet kan føre til træg mave eller forstoppelse, og en voldsom øget aktivitet kan give diarre og i værste tilfælde, problemer med at holde på afføringen. Det er derfor af stor betydning, at du finder en balance i dit daglige bevægemønster.

Motion

Mange har en tendens til at ”overfortolke” når de får besked på at skulle bevæge sig mere (eller mindre) i det daglige, for at holde gang i (eller dæmpe) mave-tarmsystemet. De sætter derfor ind med store ambitioner om at træne hver dag, eller det modsatte, at skære groft ned på den træning de allerede dyrkede. Begge dele kan resultere i en dårlig oplevelse, fordi det er så markant en ændring i en indgroet vane, at det på sigt ikke kan holdes. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, løbende at justere dit daglige aktivitetsniveau.

Der findes flere årsager til at vi enten får bevæget os for lidt eller for meget i hverdagen, og det er ikke altid at vi tænker over hvor stor betydning det har for mave-tarmfunktionen.

Årsager til for lidt bevægelse i hverdagen kan være:

  • Stillesiddende arbejde eller for meget bilkørsel
  • Inaktive aktiviteter som tv-kigning, computerspil, mobilsurfing osv.

Årsager til for meget bevægelse i hverdagen kan være:

  • Ændringer i dagligdagen med mere aktivitet, som at cykle på arbejde i stedet for at tage bilen.
  • Store sportslige udfoldelser, som OCR-løb, maratonløb, triatlon osv.
  • Et skævt syn og forhold til motion, med ”mere er bedre”, så man presser kroppen unødvendigt og for ofte.

 

Mekanisk stimulation

Mave-tarmfunktionen stimuleres som nævnt af fysisk aktivitet og bevægelse. Mekanisk stimulation er bevægelse der stimulerer tarmen udefra.

Motion og fysisk aktivitet fremmer tarmbevægelsen. Så har du tendens til forstoppelse kan en let øgning i din daglige aktivitet være gavnlig og måske løsningen på dit mave-tarmproblem.

Modsat giver nedsat motion og inaktivitet nedsat stimulation af tarmbevægelsen. Så har du tendens til diarre eller problemer med at holde på afføringen, kan det have en virkning på mave-tarmsystemet at nedsætte din motion og aktivitet. Det skal dog nævnes, at der ofte er tale om for meget og overdreven motion, når det handler om at motion giver diarre eller ufrivillige afføringer. Mange oplever problemer med diarre eller ufrivillige afføringer, selvom de til dagligt er forholdsvis inaktive. Dette kan skyldes deres sygdomstilstand i mave-tarmsystemet, og er derfor ikke en eftervirkning af for meget motion og aktivitet i hverdagen.

Det er individuelt hvordan motion og bevægelse har indvirkning på den enkeltes mave-tarmfunktion. Tit kræver det observation og små ændringer over en længere periode. Du kan med fordel lave en ”aktivitets dagbog” hvori du notere ned hver gang du oplever en ændring i din mave-tarmfunktion ud fra hvor aktiv eller inaktiv du er. Det kan være en længere proces, der kræver tålmodighed, men du vil kunne bruge din nye viden og erfaring resten af livet.

Symptomer og begrænsninger

At leve med en mave-tarmsygdom kan ofte være invaliderende. Det kan skabe store udfordringer for den enkelte i hverdagen f.eks. i form af hyppige toiletbesøg, oppustet mave, smerter (f.eks. grundet udspilet tarme), kvalme, væskeansamlinger eller forstoppelse. Man kan ikke altid vide sig sikker på hvornår symptomerne starter på dagen. Nogen vågner op og er mærket fra morgenstunden af, andre oplever symptomerne kommer ”uprovokeret” i løbet af dagen. Andre igen er så generet, at det påvirker dem hele døgnet (selv om natten).

Symptomerne kan skabe store begrænsninger for

  • ens sociale liv – da man tit er nød til at have et toilet i nærhed eller ikke føler man kan styre luftudslippet og derved er nervøs for at det sker offentligt
  • ens sexliv – da smerter, kvalme eller oppustetheden ofte gør at man ikke ønsker nær kropskontakt med andre
  • ens aktivitetsniveau – da man kan opleve at bevægelserne sætter mere gang i systemet og derved ”forstærker” oplevelsen af symptomerne
  • ens søvn – da smerter eller hyppige toiletbesøg holder en vågen og man derved kommer i søvnunderskud
  • den mad man spiser – da man tit prøver at undgå visse (ofte en del) fødevarer som man en enkelt gang har oplevet forværrede symptomerne, og derved begrænser sig selv i hvad man spiser

Nu kunne man fristes til at sige, de symptomer oplever vi alle sammen løbene i forskellige grader, og ja det er også rigtigt.. men vi er nogen der ”kæmper” med symptomer fra mave-tarmsystemet dagligt. Vi har været igennem længere udredningsforløb og undersøgelser, er måske ”afsluttet” fra lægernes side og fået en diagnose. Men stadig ikke har fået redskaber til at finde en måde at navigere uden om de daglige symptomer på.

Uden den rette viden til at håndtere de daglige symptomer og det ubehag det medfølger, vil man kunne føle sig fastlåst i en uoverskuelig situation. Afhængigt af hvor kraftige symptomerne er, ”vælger” man at acceptere dem og lever derfor med begrænsningerne i hverdagen.

Giv ikke op

Heldigvis er vi så godt stillet i dag, at der findes flere muligheder for at afhjælpe mave-tarmsymptomerne og derved få skabt en hverdag med minimale begrænsninger. Du skal blot lære kroppens signaler at kende. Det kan virke uoverskueligt at finde frem til lige præcis den løsning eller ændring der skal til, for at afhjælpe dine symptomer. Men det er ikke umuligt. Det vigtige er at du er vedholdende og konsekvent og det er her du kan få brug for støtte og guidning fra professionel side.

Mave-tarmsystemets funktion

Vi har alle, i mere eller mindre grad, en forståelse af hvilken funktion mave-tarmsystemet har, nemlig at fordøje den næring vi indtager. Men det er ikke alle der er klar over hvor komplekst et system det egentlig er, og hvor mange processer der egentlig foregår, fra man har taget en bid af sin mad til man kommer af med noget af det igen, i form af afføring.

Jeg vil her give et kort overblik over nogle af alle de processer der sker, dog uden at gå ned i for mange processer på celleplan.

Fordøjelse

Fordøjelseskanalen er det system der er ansvarlig for at nedbryde maden vi indtager, så vi kan optage den i kroppen og anvende den i cellerne. Denne nedbrydning foregår ved hjælp af både mekaniske og kemiske processer.

De mekaniske processer

  • Starter i munden, hvor vi med tænderne tygger maden til mindre stykker og tungen blander det med spyt
  • Herefter synkes maden. Dette starter som en viljebestemt handling hvor tungen presser maden op og bagud mod svælget. Når først maden har passeret svælget sker resten af transporten gennem mave-tarmsystemet automatisk ved hjælp af peristaltiske bevægelser (sammentrækninger).
  • De mekaniske processer der sker gennem hele mave-tarmsystemet, har til formål at gøre det lettere for maden at passere gennem fordøjelseskanalen og at gøre maden tilgængelig for de kemiske processer der findes ned gennem hele systemet.

De kemiske processer

  • Starter også i munden hvor maden blandes med spyt. Spyttet er det der gør at maden ”tilføres” smøremiddel og derved letter transporten af maden ned gennem spiserøret og videre til mavesækken. Men spyttet er også med til at starte nedbrydningsprocessen af nogle af de næringsstoffer der er indtaget.
  • Når maden er nået mavesækken tilføjes der yderligere en nedbrydende væske i form af mavesaft. Mavesaften indeholder flere kemiske processer som øger den allerede begyndende nedbrydningsproces af næringsstofferne. Maden omdannes ligeledes til en form for vælling for at lette transporten videre gennem systemet og for at gøre det lettere for den videre optagelse af næringsstofferne i tyndtarmen.
  • Vællingen føres videre ud i tarmene, først i tyndtarmen hvor de sidste kemiske processer nedbryder og optager næringsstofferne som kroppens celler kan anvende.
  • Herefter videre ned gennem tyktarmen. Når tarmindholdet er nået til tyktarmen, er alle næringsstoffer optaget i kroppen, dog med undtagelse af vand og visse mineraler som bliver optaget her i tyktarmen. Tilbage i tarmen er nu kun de ufordøjede madrester og nedbrydningsmateriale fra alle de kemiske processer (det vi kender som afføringen)
  • Afføringen udskilles gennem endetarmen, der er den sidste nederste del af tyktarmen.

Den normale tid, fra et måltid er indtaget til de ufordøjede rester udskilles som afføring, er på 24-48 timer. Så hvis man tænker over alle de processer der foregår gennem mave-tarmsystemet, er det imponerende hvad vores fordøjelsessystem er i stand til på så kort tid.

Mave-tarmsystemet og din fordøjelse

De tanker jeg har gjort mig i forhold til dette blogindlæg, har været at forsøge at skabe et forståeligt overblik over, hvor komplekst et system dit fordøjelsessystem egentlig er. Det er nemlig ikke ligegyldigt hvad du tilbyder din krop af næringsstoffer og hvordan de enkelte dele reagerer nede igennem mave-tarmsystemet. Det hele har i sidste ende en stor betydning for din sundhed og velvære. En ubalance, evt. forårsaget af sygdom, et sted i fordøjelsesprocessen kan forårsage symptomer og gener der kan virke invaliderende for dig i din hverdag.

Forstoppelse og din ernæring

Fordøjelsessystemet og tarmens funktion er en kompleks ting, og de dysfunktioner der kan være, er lige så forskellige som vi mennesker er. Mange lever med gener i form af en mild grad af forstoppelse, uden at dette påvirker deres hverdag sønderligt. Men der er lige så mange hvis hverdag er så præget af symptomerne, at det påvirker hele deres livskvalitet. Dette er der mulighed for at gøre noget ved, med få ændringer i ens livsstil.

Forstoppelse

Forstoppelse, også kendt som obstipation, er en tilstand hvor man har svært ved at komme af med afføringen. Man oplever typisk at være udspilet, oppustet, have mavesmerter, ikke kunne komme af med hverken luft eller afføring og hvis der kommer afføring, er dette under store anstrengelser og selve afføringen er lille, hård og knoldet. Det er individuelt hvor ofte man har afføring, om det er dagligt eller der går nogle dage imellem, men man siger at ved manglende afføring i tre dage og med gener i form af nogle af de ovenstående symptomer, så er man forstoppet.

At lide af forstoppelse kan være utroligt invaliderende for ens livskvalitet.  Det kan påvirke én på næsten alle områder i ens hverdag, lige fra selve problemet med ikke at kunne komme af med afføringen, til problemer med mindsket lyst til mad, til at motionere, til at være social eller til at være sexuelt aktiv. Man føler sig tit utilpas i sin egen krop og de fleste oplever frustration over at være i en sådan tilstand.

Der er en del faktorer der har indflydelse på tarmens funktion:

  • Væskebalancen
  • Kostens mængde og fiberindhold
  • Fysisk aktivitet
  • Behandling med visse lægemidler
  • Det fysiske, psykiske og sociale miljø
  • Tarmvævets iltning og ernæring
  • Tarmperistaltikken (tarmbevægelsen)
  • Passageforholdene i tarmen
  • Musklerne i bækkenbunden

Flere af disse er faktorer man selv har indflydelse på og derved kan ændre ved, for at komme symptomerne og derved sin forstoppelse til livs.

Din ernæringens indflydelse på tarmens funktion

Alt hvad du spiser, skal igennem dit mave-tarmsystem og har derved stor betydning for hvordan din tarm fungere. Det kan være du nu tænker, ja det ved alle da. Men fakta er, at det langt fra er alle der er opmærksomme på hvor stor betydning kosten faktisk har, når man lider af gentagende symptomer fra mave-tarmsystemet i form af f.eks. forstoppelse.

At finde en balance igennem kosten kræver tid og tålmodighed. Men det er ikke umuligt, hvis blot man er konsekvent og virkelig ønsker at finde frem til hvordan man bedst håndterer sine symptomer. Det handler om at dedikere sit fokus til alt hvad man indtager og være opmærksom på hvordan kroppen så reagerer på dette.

Det kan lyde kedeligt og hårdt, men på sigt vil du sætte pris på at du brugte nogle uger af dit liv, på at finde en varig løsning på et for dig stort problem.